Indholdet du nu skal til at lære er betalt for at virksomheden, der linkes til. Linket er derfor også af betalt karakter.
Elsker du at udfordre dig selv? Og er du vild med at bruge tid i naturen? Så er den populære motionsform terrænløb måske noget for dig!
Motion på sjov og varieret vis
Terrænløb – eller trail run – er på mange måder modsætningen til den slags løb, mange af os har prøvet kræfter med på fortove, landeveje og i parker. Når man dyrker terrænløb foregår det på ujævne underlag, for eksempel på små skovstier, bakker og i bjerge, hvor man så vidt muligt løber tværs gennem et område.
Terrænet med de vekslende højdekurver gør løbeturen varieret og resulterer i en naturlig form for intervaltræning, hvor detaljerede minutskemaer er overflødige. Resultatet af de to typer intervaltræning er de samme, men mange oplever, at terrænløb er mere motiverende.
Øget motivation er ikke den eneste fordel ved motionsformen. Muskulaturen i benene styrkes naturligt, ligesom balance og smidighed forbedres væsentligt af de varierede løbemønstre. Til sammen mindsker dette risikoen for skader.
Sådan kommer du i gang
Kunne terrænløb være noget for dig? Så er det ret nemt at komme i gang. Sporten kræver som sådan ikke noget bestemt udstyr, men det anbefales at anskaffe et par trailsko. De har en grov og profileret sål, der gør, at du står bedre fast på ujævne og glatte underlag.
Derudover er der et udvalg af ekstraudstyr, du med fordel kan investere i. I vintersæsonen kan det for eksempel være en god idé at bære en pandelampe, hvis du skal løbe i skoven. Pandelamper er praktiske og findes i forskellige modeller. Den sikrer, at terrænet foran dig hele tiden er oplyst, så du undgår at snuble over eventuelle forhindringer. De områder, du kommer til at løbe i, er desuden sjældent ordentligt oplyst, så din egen sikkerhed øges også, hvis du bærer en lygte.
Når du begynder at dyrke terrænløb, er det en fordel at starte langsomt med små ture. Hvis du allerede er rutineret løber, kan du starte med at bytte et af dine træningspas ud med terrænløb og derefter langsomt øge frekvensen. Lyt til din krop og husk at nyde den skønne natur.