Indholdet du nu skal til at lære er betalt for at virksomheden, der linkes til. Linket er derfor også af betalt karakter.
Kender du en ven, hvis familie lige er blevet forøget med et lille nyt medlem? Så kan man godt få lyst til at gå på shopping og købe alverdens søde gaver til babyen. Dog sker der ofte det, at forældre og baby bliver overdynget i købte barselsgaver. Hvis du derfor vil skille dig ud fra mængden, så kan du med fordel lave en hjemmelavet gave til babyen.
Hvis du dog mangler lidt inspiration til, hvad du kan lave til babyen, så bør du endeligt læse med herunder. Her får du nemlig 3 ideer til, hvilke hjemmelavede gaver du kan lave til babyer.
1. Strik det fineste babytøj
Dette er en ægte klassiker, når det kommer til hjemmelavede gaver til baby og forældre – og det er der en god grund til. Der er nemlig ikke noget, som udtrykker kærlighed og omsorg, som et hjemmestrikket stykke tøj. Det tager nemlig tid og masser af tålmodighed at strikke, hvormed der altså er lagt masser af tanke i gaven.
Det er bare med at finde nogle fine strikkeopskrifter til baby og så finde strikkepinde og garn frem. Et godt tip at huske på er, at babyer jo har en tendens til at vokse relativt hurtigt. Derfor kan det være en god ide at strikke tøjet i et par størrelser for stort, sådan at babyen har noget lækkert hjemmestrik, som den vil kunne passe i fremtiden.
2. Lav en hyggelig uro til børneværelset
Denne ide er lidt mere opfindsom og original; du kan nemlig lave en hjemmelavet uro, som kan hænge over babyens vugge. Dermed har babyen noget smukt og beroligende at kigge på, imens den ligger og falder i søvn.
Du kan lave en uro på uendeligt mange forskellige måder, men generelt skal du bruge et skelet, som du konstruerer uroen ud fra. Dette kan f.eks. være en metalring eller nogle stykker træ. Materialet afhænger fuldstændig af, hvad du har til rådighed, og hvordan du ønsker, at designet skal være.
Derefter pynter du skelettet med de genstande, som du finder bedst. Det kan være små dyr, perler eller noget helt tredje. Det kan være en god ide at lave en uro, som er farverig, da babyer nemlig kan se farver allerede en måned efter fødslen.
3. Hækl de sødeste hjemmelavede bamser
En ting, som næsten er uundværlig, når man har en baby, er bamser. De bløde af slagsen udgør nemlig de perfekte snuggle-buddies, som babyen kan ligge med om natten. Derfor er det da også en oplagt ide at hækle en hjemmelavet bamse til babyen.
Du kan ligeledes finde opskrifter på bamser, som du hækle, men hvis du er øvet med en hæklenål, så kan du også finde på dit helt eget design. På den måde får babyen en bamse, som er helt unik.
Et godt tip, når du hækler bamser, er at sørge for at købe noget allergivenligt fyld. På den måde kan bamsen nemlig holde til at blive vasket, hvilket er en rigtig stor fordel, når den skal gives til en baby.